Begrebsafklaring - Hvad er forskellen mellen angst og frygt

Biologi 

Rent biologisk kan man konstatere at frygt og angst er knyttet til det limbiske system i hjernen og opstår i forbindelse med en aktivering af bl.a. adrenalin. Man kan også konstatere at frygt og angst giver sig til kende med en række forskellige ydre symptomer: svimmelhed, hjertebanken, åndenød, anspændthed, rastløshed.

Men disse symptomer er de samme hvad enten der er tale om syge eller sunde former for frygt og angst. Derfor er det afgørende at opspore disse følelsers dybere mening. Det gør man imidlertid ikke ved at finde særlige ydre årsager til dem.

Den sygelige frygt og angst kan have forskellige årsager, og disse kan man forsøge at lokalisere til det biologiske eller til det psykisk-sociale, og man kan så forsøge at gribe ind i disse årsager for at fjerne den sygelige angst. Men selvom de sunde eksistentielle former for frygt og angst kan være foranlediget af de samme årsager, er den egentlige grund til dem ikke ydre farer, men selve eksistensens skrøbelighed og usikkerhed. Derfor fjerner man ikke eksistentiel frygt og angst ved at fjerne ydre årsager.

Man kan overhovedet ikke fjerne dem, men derimod kan man forsøge at undertrykke dem og på denne måde flygte fra dem.

Sammenhængen mellem smerte og angst er ikke fuld afklaret – men der er enighed om at de to faktorer gensidigt påvirker hinanden, således at smerte kan være en kilde til angst, samt at angst kan være en faktor, der øger oplevelsen af smerte, og at forøget smerte kan forøge oplevelsen af angst.

Både angst generel og angst for smerten kan forstyrre og modulere transmissionen af nociceptiv information.

 

 

Lytter du til dit barns bekymringer, frygt og angst - når det er bange?

Børn kan være bange for mørke, ildebrand, for hunde eller for fremmede. Bekymringen for, om man er god nok, er også en følelse, som de fleste børn oplever i perioder af deres barndom.

Det er almindeligt for børn i kortere perioder at være bange. Se nedenstënde skema over alderspecifik frygt og angst. 

Forældre spiller en stor rolle i forbindelse med børns følelser .

De kan både skabe den og dæmpe den. Med relativt enkle metoder, konstruktive samtaler og små skridt, kan man ofte hjælpe børn med at komme deres frygt.

Hvis dit barn oplever mere vedvarende angst i en sådan grad, at det går ud over dit barns livsglæde eller hæmmer det i at fungere i hverdagen, er det relevant at søge hjælp.

• Mere end hvert 10. barn og ung har så store problemer med angst og bekymring, at det er pinefuldt for barnet og griber forstyrrende ind i barnets/unges dagligdag

• Det er veldokumenteret, at angstlidelser i de fleste tilfælde debuterer i barndoms eller ungdomsperioden. I en stor, repræsentative amerikansk befolkningsundersøgelse, fandt man, at over 50% af alle angstdiagnosetilfældene var begyndt før 12 års alderen

• Forskere anslår, at 60 til 100.00 danske børn i alderen 7 til 17 år har en angstlidelse.

• 60 til 80 % af børn med angst, har angste forældre

• 350.000 dansker i alderen 16-65 år lider af angst

 

 

Model- Oversigt over aldersspecifik angst 

 

 

Kilde: Rigshospitalet, Leth, I. & Esbjørn, B.H. (ed.), 2012)

 
Angstfyldte drømme

Ingen ved med sikkerhed hvad mareridt kommer af.

Der findes to teorier:

Den ene antagelse går ud på, at man har en eller anden svaghed i hjernens søvnbiologi, ensartethed, der skaber problemer, når hjernen skifter fra den ene søvnfase til den anden.

Den anden mulighed er, at man har været ude for noget traumatisk, som forstyrrer søvnen.

Hvis man har været udsat for noget meget alvorligt tidligt i livet, kan det skabe et minde, som bliver ved med at dukke op hjerne og forstyrre søvnen som voksen.

Måske er sandheden en kombination af begge dele,

Man skelner mellem tre forskellige former for angstfyldte drømme:

• Angstdrømme
  
  
• Mareridt
  
  
• 'Night terror' - Natteangst

Angstdrømme 

Angstdrømme er den er den mildeste form. Den kommer, mens man befinder sig i det øverste søvnlag - REM-søvn

Mange af de drømme, som folk normalt betegner som mareridt, er måske 'kun' angstdrømme.

Mareridt

Mareridt er en stærkere form for angstfyldt drøm. Ved mareridt har barnet lukkede øjne. Det er tit forbundet med, at barnet vågner op med stor angst og skræk.

Mareridt forekommer ikke i samme søvnfase som almindelige drømme. De opstår, når man bevæger sig fra det dybeste søvn hvor vi ikke drømmer og op i den mindre dybe mellemfasesøvn.

Indholdet i mareridt er meget svært at tolke, fordi det aldrig ligner det, det betyder. Det er altid forvrænget og har fået en anden form, eller et andet udtryk og svært at sætte mening på. Du kan trøste dit barn med god effekt når det har haft mareridt.

Ofte handler mareridtene om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv.

Hændelser som f.eks. det at starte i børnehave, skole, at få en lillesøster, når mor og far bliver skilt, ved flytninger og dødsfald. Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet. Præcis lige som hos voksne reflekteres livet også i vores drømme.

”Night terrors” – Natteangst

Den sidste type angstfyldte drøm er 'night terrors'. Blandt danske fagfolk kaldes den natteangst eller natterædsel og de skyldes en "søvnsygdom" ved navn pavor nocturnus. Man ser det tit hos mindre børn, der, uden at vågne op, kan finde på at sætte sig op i et hjørne af sengen og krybe sammen, med øjnene fikseret på et bestemt punkt, som om de ser på noget meget skrækindjagende.

Min egen søn led af dette som 5-6 årig han så rotter der løb over gulvet.

Vi sad hos ham og holdt om ham og sagde nu fjerne vi dem. Hans vejrtrækning var påvirket og han virkede bange. Efter et par minutter faldt han barnet til ro og vendte tilbage til almindelig søvn. Han kunne ikke huske det dagen efter

Natteangst rammer 15 % af alle børn, og typisk i to - til seksårs-alderen.

Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt. Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.

Barnet virker vågen - ofte med åbne, stirrende øjne– men er faktisk udenfor bevidsthed. Barnet er barnet utrøsteligt, og responderer typisk ikke på din støtte og trøst.

Natteangst indtræder typisk 2-3 timer efter barnet er faldet i søvn, mens mareridt forekommer langt senere på natten, typisk i de tidlige morgentimer. Et barn vil ofte kunne huske indholdet af et mareridt, men vil intet kunne huske hvis der er tale om natteangst.

Natteangst forekomme oftes i perioder, hvor barnet er overtræt eller syg, tager medicin, er stresset eller sover et andet sted end normal. Natteangst forsvinder efterhånden som centralnervesystemet modnes.

I modsætning til mareridt, som børnene ofte husker, vil barnet ikke have nogen erindring om en night terror næste dag, fordi det var i dyb søvn da det skete – og der er ingen mentale billeder at huske.

Kilder :

1. professor i psykologi ved Københavns Universitet Erik Harald Schultz
2. Videnskab.dk
3. Michael Rhode Olsen Dream alive

Mine Trædesten hvad du kan du kan gøre som forælder

• Tag dit barns drøm seriøst
  For barnet er mareridtet og indholdet i mareridtet meget virkeligt. Dit barns drømme fortæller hvad der rører sig i dets indre lige nu.
  
  
• Anerkend drømmen 
  Når du siger “det er bare en drøm, du skal ikke være bange” anerkender du som forælder ikke det som faktisk sker i barnet, og barnet vil ikke føle sig forstået - du negligerer drømmen
  
  
• Gå ind i drømmen med barnet -
  stil spørgsmål - hvad handlede drømmen om? Hvad skete der? Hvad gjorde monstret? Spørge om der er noget han/hun havde brug for i drømmen – eksempelvis at dragen kom i bur el. lign
  .
• Lad barnet tegne drømmen - med det twist at nu kommer dragen i bur
  
  
• Trøst dit barn-
  Hvis dit barn vågner af sig selv vil det typisk virke desorienteret og forvirret, og i sådanne tilfælde kan du trøste barnet.Barnet er sjældent bange i disse situationer men desorienteret.
  
  
• Væk ikke barnet ved Night terror -
  Hvis dit barn “væk” og er i en ubevidst tilstand, selvom det sidder og skriger og råber) så væk ikke barnet. Vækker du barnet vil han/hun oftest smittes af din egen angst/urolighed, og slet ikke forstå hvad der på færde.
  
  
• Tal stille og roligt med barnet og forhold dig i ro
  
  
• Forebyg med gode søvnvaner - ro renlighed og regelmæssighed
  
  
• Skab ro før barnets sengetid
  
  
• Lad ikke barnet sove i for varmt rum
  
  
• Faste sengetider

1. Tag Barnets følelser, spørgsmål og bekymring alvorligt