"Farmor, farmor vil du med til fastelavnsfest?" Freja kom løbende ind i min stue - klædt ud som den yndigste prinsesse Elsa fra Frost. Efter hende kom min søn og svigerdatter med Frejas lillesøster Nora i barnevogn.

Jeg ville gerne med og bad om to minutter til lige at finde en maske, som jeg vidste jeg havde på loftet. Så var jeg også klædt lidt ud. Masken havde jeg købt i en genbrugsbutik for noget tid siden, fordi den tiltrak mig. Den var spændende. Lidt uhyggelig.

Vi ankom til fastelavnsfesten.

Frejas lille hånd lå i min. Hun var smuk som Elsa. Jeg havde sat masken i panden, da vi tog afsted. Med den frie hånd tog jeg nu min maske på, så den dækkede mit ansigt og med et befandt Freja og jeg os midt i en landsby fra en svunden tid. Omkring os var folk klædt i traditionelle fastelavnskostumer: mænd i farverige dragter og kvinder med masker, der skjulte deres ansigter. Børn løb rundt, iført hjemmelavede kostumer, mens de sang gamle sange.

I midten af pladsen hang en stor tønde med mange malede sorte katte på. Den gamle skik var, at man skulle slå en levende kat ud af tønden. Katten var symbolet på ondskab og ulykke og blev den slået ihjel, kunne man fortsætte endnu et år uden sygdom og ulykke i sit liv.

Freja og jeg stod i en kø og mange før os slog til tønden med en kølle. Freja slog forsigtigt til tønden, som en pige på snart fire år nu gør den slags, da det blev hendes tur.

 

"Så er det dig, farmor" sagde Freja og rakte mig køllen. Jeg slog alt hvad jeg kunne og tønden splintredes i tusind stykker. Ud faldt rigtig mange små, levende katte. De lå helt stille på jorden, som om de ikke troede at de nu var fri.
En af kattene kom hen til mig og jeg bøjede mig ned for at tale med den. "Tak fordi du befriede os" sagde den. Vi har været i tønden i mange hundrede år. Fanget i en forbandelse. Nu har du brudt forbandelsen og vi er dig evigt taknemmelige. Så lagde Katten sig ved siden af de andre små katte og pludselig blev de til massevis af karameller i farverigt papir. Jeg tog fat om min maske og satte den op i panden igen.

Jeg så på Freja og de andre børn, der var i gang med at samle karameller op fra jorden. Freja vendte sig mod sin mor og spurgte "spiser Nora karameller, så jeg skal samle til hende også".

Mor smilede kærligt til Prinsesse Elsa og rystede på hovedet. Ikke endnu, skat. “Eller tak for din kærlige omsorg for din lillesøster.”

Jeg smilede også kærligt til mit barnebarn. Det er godt at den brutale skik er afskaffet og nu kun er en fest for børn og barnlige sjæle.