2. Hvad lærte du om dig selv, mens du skrev om vejret ?
3. Hvad opdagede du om dine vejr teksterefter at have skrevet dem alle ?
4. Hvad fandt du ud af MELLEMdine skrivninger om vejret ?
5. Hvad fik du ud af at læse de andres tekster ?

Find den tekst af dine egne du bedst kan lide, og den tekst af dine egne, som du synes mindst om.

Hav dem klar til vores zoom møde

1. november YES vi er igang

Elsebeth Andreassen Grete Heslou Tina Jenny Kjeldsen Sofiya Devi Amelìe Grüner Kirstine Lassen

husk at noterer dig

hvad der sker med dig i november challenge om vejret

1. når du skriver
2. mens du skriver
3. i perioderne mellem du skriver
4. hvordan du skriver
5. hvad der sker i dig når du læser de andres tekster

Jeg glæder mig til at følge vores skriverier, tekster og skriveprocesser

Mettes intention

Min intension med min Skrivechallenge er at få andre til at opdage hvordan de kan blive bedre til at skrive præcist om vejret og opdage hvornår det er præcis og hvornår de /jeg selv forsøger at fortolke sige hvad jeg mener give mine synspunkter som læserene ikke er interesseret i at læse i skønlitteratur . Min intension i processen i løbet af den måned vi er sammen at vi opdager hvad skriverummet og fælllesskabet kan og gør .Mit håb er at få flere med på skrivechallenges så de opdager nyt om sig selv Læserne skal kunne skabe sine egne billeder hvad det gør ved dem. jeg håber at opdage hvornår jeg tolker og skriver mine meninger og når det er godt få andre til at mærke sanse når jeg skriver om vejret får lyst til at arbejde med sproget og gøre det mere præcist.Jeg opdager at jeg bruger længere tid på teksterne end normalt - skønt at opdage at jeg får lyst til det. Der opstår ideer til hvordan vores vejrefællesskab måske kan udvikle sig.

Tænker jeg vil skrive et blogindlæg om det.

Tagudsigt

Jeg åbner vinduet og sætter krogen på haspen.
En let brise rammer mig gennem det halvåbne vindue.
Mit blik rammer cykelskurets tagpaps algebelagte tag.  
Der har samlet sig bunker af  blade, langs med rillerne på tagpappet.
Hovedparten af bladene er brune. Hvert enkelt blad er sammenrullet. 
De få lyse gule blade er flade.
Bagved taget, på naboens grund står træet, som har smidt bladene ned på taget. 
Stammen er dækket af efeu. Grenene har kun få blade tilbage.
På den gren, der er nærmest mit vindue, kan jeg tælle 14 gule blade.

17 september - 30 min

Når jeg slår øjnene op kan jeg høre om det regner.
Bedst om sommeren, hvor vinduet står åbent.
Men også om vinteren, men ikke så tydeligt.
I dag er der ingen plaskelyde.
Regnen trommer ikke mod fliserne.
Gennem spækken på rullegardinet i venstre side, kan jeg se at det er lyst uden for.
Hvis solen skinner, er det et skarpt lys, der trænger ind gennem sprækken.
Hver morgen, nej ikke hver morgen, men de morgener, hvor jeg er alene og det er jeg i dag,
trækker jeg på et eller andet tidspunkt, når jeg er stået op i plastiksnoren, der sidder på rullen til det nistrede beigebrune  rullegardin.
Lyset i spækken fortæller mig at solen ikke skinner.
Jeg trækker i snoren.
Rullegardinet ruller op.
Kigger på træet der står 2 m fra mit vindue.
Tror det er et kirsebærtræ. Et fuglekirsebærtræ, tror jeg man kalder det.
Der er ingen kirsebær på. De lange slanke blade, der er placeret på hver side af de lange grene er grønne endnu.
Mens jeg kigger, skifter bladene farve. De chanchere i mange forskellige grønne farver, fordi solen i et kort øjeblik skinner ind på på dem fra høre side.
Jeg kan ikke se solen, kun det skarpe lys fra den, når det rammer  bladene.
Gennem et af hullerne, der er mellem grenene, aner jeg en lille fugl, der bevæger sig.
Gennem grenenes huller ser jeg himlen, uden skyer.

Kirstine Babbett Melanie Lassen

Min intention med var at finde ud af hvad jeg blev fanget af når jeg betragtede vejret, og hvilke tankespor jeg ville inddrage. Øve mig i at trække egne holdninger og ”fabuleringer” ud af teksten men alligevel skrive frit, intuitivt.

Jeg opdagede at det er ret kedeligt, og besværligt at forsøge at udelade parallelle betragtninger til eget liv. Jeg opdagede, betydningen af hvor min opmærksomhed kommer fra og det kan ses gennem teksten. Måske tilfældigheder, men i samme periode som jeg har skrevet disse vejrbetragtninger, har jeg afdækket et nyt lag. At bevæge mig mellem ”følelsesløs” til at være med en følelse… og betydningen for hvilke ord jeg vælger.

Interessant, elementært og skræmmende.

Gretes tekst

Godmorgen.

Jeg deler lige mit morgenskriv her. Jeg har et spørgsmål til slutningen

Vejret på landevejen

Jeg sidder sol passager i bilen på vej til Solrød. Jeg skal møde min ældste søn til gudstjeneste i en kirke gan har valgt til vores samvær.

Himlen er fyldt med skyer. De er lyse og ikke fyldt med regn. Udenfor er der 9 grader. En kølig dag.

Træerne der suser forbi vinderne er halvnøgne. Nogle har stadig de smukke efterårsfarver. Nogle marker er brune og kedelige. Andre grønne med vinterafgrøderne på vej frem. Uanset temperatur kan noget gro.

I betragtning af at det er tidligt søndag formiddag, er der pænt med biler både den ene og den anden vej. Hvor mon de er på vej hen. Måske ud og nyde naturen i det skønne kølige efterårsvejr.

Jeg glæder mig over dagen, der er startet. Den skal skabes med kærlighed og varme. Masser af hygge og arme omkring min hals fra alle mine fire børnebørn. Vi skal fejre Mortens aften. En tradition vi altid finder en plads til.

den sidste linje fik et punktum inden “i vores travle liv”. Ville der have stået noget imellem linjerne (som vi skalundgå) hvis den var skrevet sådan?

For jeg har lidt en øv følelse over at vi er for lidt sammen. Mine sønner er småbørnsfamilierne og jeg valgte at flytte 80 km væk fra deres baghave, da jeg mødte kærligheden

Grete

I dag, da jeg skrev, fik jeg ønske om at være med i forbindelse med vejret. Jeg startede med at stå i min lune stue og se ud i haven, for at se hvordan vejret var. Jeg blev overvældet af en trang til ikke kun at se men at føle vejret. Jeg havde stadig min morgenkåbe på og bare tæer. Åbnede døren og konstaterede, at det var et vejr, jeg kunne holde ud at OPholde mig i uden at klæde om.

Jeg satte mig på en stol i haven og begynd

te at skrive. Jeg blev i et med processen og med nærværet på OPgaven. Min underbevidsthed OPfattede en bildør smække i “Gartnerboligen”,en bil startede og kørte forbi, hvor jeg sad. Jeg sansede det først bagefter. Naboen skulle til træning. Hvad mon hun tænkte, da hun så jeg sad i morgenkåbe i haven og skrev. Don’t care.

Det jeg skrev skal på bloggen og jeg retter det efter de 10 minutters skrivning. Så det matcher LLambias’ anbefalinger (tror jeg). Jeg er gået i gang med at læse bogen “Skrivning for begyndere”. 

Sådan er jeg! Nørder det jeg dyrker.

Jeg glæder mig til at læse de andre deltageres tekster

I Skrivning for begyndere deler Pablo Llambias råd til begynderskribenter om at beskrive vejret på en måde, der undgår skjultebudskaber og overfortolkning. Han anbefaler at fokusere på det direkte sprog i stedet for at insinuere noget mellem linjerne. 

En skriveøvelse, han foreslår, om vejret hjælper forfattere med at blive mere bevidste om deres budskab. Llambias mener, at en simpel og ærlig tilgang til beskrivelsen kan skabe en stærkere og mere troværdig tekst

1. Hvilken intension havde du med at deltage - hvad skete der undervejs ? Opnåede du din intension? hvis ikke hvorfor ?
2. Hvad lærte du om dig selv, mens du skrev om vejret ?
3. Hvad opdagede du om dine vejr tekster efter at have skrevet dem alle ?
4. Hvad fandt du ud af MELLEM dine skrivninger om vejret ?
5. Hvad fik du ud af at læse de andres tekster ?