Artikler med B
Læs artiklen om Belønning længere nede på siden
Vil læse andre artikler med B som
bange/ behov - behov & behovsudsættelse - beskeder/bebrejdelser/ bedsteforældre/bekymring/børneopdragelse
Eller alle artikler Fra Tal med børn fra A-Z
er det nødvendigt at du abonnere på Artikler: Tal med børn fra A-Z
Abonnements pris
1 måneds prøvetid
De næste 3 måneder er månedspris kr. 39 -
Herefter Kun kr. 29,- om måneden for adgang til alt materialet og 1 månedlig Q & A
Du kan sige dit abonnemt op efter 3 månder, hvis det ikke lever op til dine forventninger
Belønning
"Når jeg bliver rost føler jeg mig set, Det er rart "
siger den 11 årige pige i podcasten Børnepsykologi af om Belønning og straf. Du finder linket til podacsten nederst på siden.
Hun siger endvidere
"at hun kan se, at det ikke virker, når læreren giver straf, de børn han gør det mod,
de glemmer, hvorfor de fik den straf "
I podcasten taler de to herre om, at vi forældre, ikke skal være så bange for belønning. Men at straf IKKE virker.
Børn skal opføre sig ordenligt
Børn skal opføre sig ordenligt - det kan jeg nok blive enige med de fleste om, ik?
Jeg vender tilbage længere nede i blogindlægget, hvad jeg mener med at opføre sig ordenligt.
Det er til glæde for dem selv, deres selvfølelse og for fællesskabets trivsel og læring.
Hvis børn ikke har lært at opføre sig ordenligt hjemmefra, er det nødvendigt, at de lærer det i børnehaven og skolen.
Det kan gøres på forskellig vis.
Nogle steder give man streger for dårlig opførsel
Nogle skoler bruger ned til 2. klasse, en sanktion de kalder 'et tiltag med streger for dårlig opførsel'. Elever, der ikke følger lærerens eller pædagogens beskeder/opfører sig dårligt, får noteret en streg i et hæfte.
Elevens forældrene inddrages, når en elev har 4-5 streger.
Streger udløses f.eks.,
- når man afbryder den voksne
- taler grimt
- kommer for sent til timen
- nægter at gøre, som man bliver bedt om
- streg: eleven får kort fortalt, hvorfor stregen gives
- anden streg: eleven får kort fortalt, hvorfor stregen gives
- tredje. streg: eleven bliver placeret på en ny plads (evt. i anden klasse)
- fjerde streg: eleven tages ud af klassen til en samtale med læreren/pædagogen. Eleven skal hjemme selv fortælle, at han/hun har fået 4 streger den dag samt hvorfor. Forældre skriver i kontaktbogen på intranettet, at der er talt om det hjemme.
- femte streg: eleven tages ud af klassen med læreren/pædagogen. Eleven skal så ringe til en forælder og fortælle om de 5 streger
Streger følger ikke eleven den efterfølgende dag. Hver dag er en ny begyndelse.
Der holdes jævnlige elevsamtaler og klassemøder, og forældrene bliver bedt om at bakke op om dette derhjemme
Er det en god ide at giver streger som sanktion for dårlig opførsel?
Umiddelbart kan dette tiltag lyde, som en god ide.
- du får sagt nej til barnets dårlige opførsel
- hver dag er en ny begyndelse for barnet
- skolen og lærerne tager ansvar og viser de vil samarbejde med forældrene
- forældrene bliver inddraget og bedt om at tage ansvar også
Når vi giver børn streger som sanktion for dårlig opførsel, får vi altså sagt nej tak til en bestemt adfærd - dårlig opførsel.
Så langt så godt.
Men hvilken virkning har den slags sanktioner ellers?
Hvis vi som i ovenstående tiltag kun fortæller børn, hvorfor de får streger, og ikke anviser, hvad de skal gøre i stedet, hvordan kan eleverne så vide, hvad der er det rigtige at gøre - altså hvad god opførsel er.
Videnskabelig assistent på DPU og forsker i klasseledelse Helle Plauborgs forskning viser, at sanktioner som f.eks. at blive smidt uden for døren, gør eleverne kede af det og får dem til at skamme sig.
Og skam er noget skidt. Læs om skam under S
Det samme mener jeg, streger anvendt som ovenfor, også vil kunne
Streger for dårlig opførsel skaber i bedste fald ro i klassen, men desværre skaber det også skam, skyld og syndebukke.
Den dårlige opførsel og balladen stopper ikke. Man ved fra forskning, at den ofte fortsætter indbyrdes mellem børnene uden for læringsrummet f.eks i frikvarteret eller på legepladsen.
Vi kender til det fra fortællingen om Lektor Blomme i Det forsømte forår
Det kan ikke siges bedre end dette:
Alt det der måleri er en uskik!
Dannelse og opdragelse sker gennem dialog, spejling og anerkendende og omsorgsfuld inddragelse.
Derfor er det relationen, der skal bære, og det er den, der skaber læring og gensidig respekt.
Målinger bidrager kun til at få børn til at føle sig rigtige eller forkerte uanset, om man sætter streger for det ene eller det andet.
På biblioteket er der ca 7 m bøger om, hvorfor adfærdsregulering gennem belønning/straf ikke virker, og alle bøgerne bygger på solide videnskabelige studier og konkludere det samme=stor validitet!
Tak Charlotte Ammen en af min trofaste læsere i min forældreledelse gruppe
Til det skal til det siges at de to herrer fra podcasten mener at belønning kan virke.
Hvordan trives og lærer børn bedst?
I dag ved alle at børn udvikler sig og lærer bedst i et trygt miljø, en kultur hvor der er medindflydelse og åbenhed, hvor man tør siger det, man mener, og kan eksperimentere uden at blive skældt ud over at lave fejl.
Det gælder i hjemmet, i børnehaven og i skolen
I børnehaven er det pædagogen, i børnehaveklassen børnehaveklasselederen og i skolen læreren, der er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø.
Det er hendes opgave, at alle børn på en eller anden måde bliver en del af gruppen, og at der skabes en følelse af samhørighed og fællesskab og ro i gruppen, så børnene i skolen kan modtage undervisning.
Børn skal trives for at lære og lære for at trives og det sker ikke med streger for dårlig opførsel, som anvendt ovenfor.
Læs også Børn skal trives for at lære og lære for at trives
Når børn bliver overvåget, irettesat, belært, bliver truet, får advarsler og straffet, mister de lysten til at lære og mister troen på sig selv.
Når det sker, reagerer børn enten med at trække sig ind i sig selv og lukke af eller skaber konflikter, fjoller, driller og slår, hvilket giver uro i klassen og flytter fokus væk fra undervisningen.
Når børn ved, der er fokus på dem, at de bliver rost for at gøre deres bedste, får anerkendt deres følelser, bliver givet anvisninger og set, forstået og guidet med personlig autoritet, vokser lysten til at lære og troen på, at man kan.
Børns læring og trivsel i skolen, ved man fra forskning, hænger sammen med underviserens faglighed, evner og kompetencer.
Børns adfærd og trivsel hænger sammen med deres forældres -
- selvindsigt
- evner til at opdrage
- evner at samtale med deres børn
- viden om børn og børns udvikling
- deres måde at opføre sig på
Forældre blander nogen gange håndgribelige belønninger sammen med disciplin og straf og så bliver børnene forvirret og mister modet.
Håndgribelige belønninger kan stimulere barnet til at nå et bestemt mål, modsat de sociale, som stimulere barnet til ny adfærd.
Håndgribelige belønninger giver større effekt, når du kombinere dem med sociale belønninger.
Du skal kommunikere klart, så at du ikke kun anerkender det gode resultat, men også indsatsen.
Process og resultatet må gå hånd i hånd
Mange forældres håndgribelige belønninger er for upræcise formuleret fx:
når du gør som jeg siger, får du lov til at købe en is
Det skal være konkret og klart:
Fx.
når du har skrevet din stil færdig - ser vi den James bond film sammen og spiser popcorn
Her er nogle af de svar jeg fik fra læsere på facebooksiden Tal med dit barn på den fede måde, da jeg spurgte dem om hvad de synes om håndgribelige belønning og om de brugte det
Ja, men ikke som fast kutyme.Nogle gange syntes jeg det er ok at give en belønning, men jeg foretrækker at de ved at man ikke får belønninger pr. automatik, fordi man f. eks. rydder op på sit værelse. På den måde lærer de at nogle ting bare skal gøres. Børn skal have lov til at være børn, men samtidig handler det om at "forme" fra de er helt små.Jeg er mere tilhænger af at fjerne privilegier, hvis de ikke gør noget end at give privilegier, hvis de gør noget. Jeg tror faktisk de i bund og grund bliver mere glade for en kommentar som "tak fordi du gjorde det, far er virkelig glad for at du hjælper til" end en dukke.
Gorm Pedersen
Nej. Det er princip der bider sig selv i halen. Den eneste belønning der reelt bør betyde noget, er kærlighed, opmuntring, forståelse og ros. Belønner du med ting, vænner du dit barn til at det at gøre noget (godt) er lig med at få noget. Kapitalisme-o...Se mere
Mikkel Landsdorf
Hos os har vi faste ansvarsområder. Så alle har et ansvar for at få familien til at fungere i det daglige. Skal der gøres noget ud over det sædvanlige belønner vi gerne - fx 20 øre pr plukket og sorteret æble til vores datter Lærke på 11 år. Det fungerer for os
Lars Jensen
Hvad siger Videnskaben
Hvis du bliver belønnet for at deltage i en interessant opgave, kan du få mindre lyst til at deltage frivilligt bagefter. Japanske hjerneforskere har udforsket den ulogiske underminerings-effekt.
Selvom det virker pædagogisk korrekt at belønne børn for deres præstationer med skolearbejdet, så skal man passe på, fordi belønningerne kan fratage børnene deres motivation, så snart der ikke er belønninger i vente.
Og når det gælder arbejdsmarkedet, så kan det også tyde på, at belønninger er et problematisk middel, når det gælder om at få folk til at arbejde mere eller bedre.
Og Psykologi Nyt mener noget andet
Jeg taler derfor for, at man formidler viden og bruger dialog som redskab, ikke straf - i hjemmet, børnehaven, skolen og på arbejdspladsen og at lærere samarbejde med forældre på en bedre måde end på baggrund af streger for dårlig opførsel.
Ordenlig opførsel skaber man ved at passe på Den Gode Stemning
God stemning skabes
- når man taler ordentligt til hinanden og lytter til hinanden
- når man er opmærksom, nærværende til stede, der hvor man er
- når man er imødekommende taler ordentligt med hinanden – samarbejder
- når man lytter og giver plads til andre
- når alle bliver inddraget, får plads og bliver hørt
- når der er arbejdsro og tid til det man skal lave og nå
- når alle deltager med opgaver og passer deres pligter
- når man følger reglerne
- når kommer til tiden
- når man hjælpe hinanden
- når man acceptere forskelligheder
- når man har det godt og klarer sig godt
- når man tager hensyn til hinanden
- når der er orden og struktur
- når der er realistiske planer
- når man ved, hvordan man forebygger og løser konflikter
Børn opfører sig ordentligt, når de trives
Hvad er det børn skal kunne, for at vi oplever de opfører sig ordenligt
De kan:
- lytte
- behovsudsætte
- påtage sig opgaver og alderssvarende ansvar
- modtage beskeder og følge dem
- være vedholdende
- tålmodighed
- være en god ven
- skiftes til at tage tur
- koncentrere sig
- være opmærksom
- samarbejde
- løse enkle konflikter
Det er derfor vigtigt, at du som forældre, fra de er ganske små, lærer dine børn dette, og at vi alle passer på den gode stemning i børnehaven og skolen
God fornøjelse med at skabe en god stemning
Hør Podcasten 1 time
God fornøjelse
Mette Weber
Din Sparringspartner i Personlig Udvikling & Forældreledelse
Læs andre gratis artikler
Angst